|
Siden er sidst opdateret d. 09/09 2010 |
FÅBORG
Fåborg ligger i den østlige del af Varde Kommune, med Helle Hallen tæt ved.
Fåborg er en lille by med et rigt foreningsliv, og med et rigtig godt sammenhold.
Her er trygge omgivelser for såvel børn som voksne.
Byens befolkning har en fantastisk evne til at stå sammen når det gælder.
Det gjaldt i 2002 da lukkede Brugsen!
Befolkningen gik sammen dannede Anpartsselskabet ”Fåborg i Fokus” som købte Brugsens bygninger! Butikken blev nu til KwikSpar. Den har siden været rammen om byens handel og sociale liv.
Sommeren 2010 trak der mørke skyer op over byen. De to piger som sammen havde drevet KwikSpar butikken i 3½ år, og havde gjort det dygtigt og til alles tilfredshed, syntes ikke helt arbejdstimerne stod mål med indtjeningen!
Gode råd skulle findes. Hvad gør vi?
Minsandten om ikke befolkningen igen viste at vejen frem var sammenhold! Løfte i flok!
På rekordtid blev der igen, igen samlet penge ind.
Nyt anpartsselskab blev stiftet, - KwikSpar-Fåborg ApS -, ejer nu butikken.
September 2010 blev Fåborgs KwikSpar, altså borgernes egen butik.
Den ene Kwik-pige lod sig overtale til at blive ansat som bestyrer.
De mørke skyer blev ved fælles hjælp blæst væk fra Fåborg.
Befolkningen viste igen-igen, selvom vi er få, så kan vi sammen det vi vil!
Pladsen foran butikken har stadig god plads til parkering. Et lavpris tankanlæg ligger også stadig på pladsen foran butikken. 1 stop og der er fyldt op både på bilen og i indkøbsvognen!
Kirken ligger hvor den altid har lagt, flot og centralt lige midt i byen over for købmanden.
Næsten bygget ind i kirkediget ligger Kroen en gammel kongelig privilegeret kro der er renoveret både ude og inde. Kroen fremstår som det den er, en hyggelig gammel kro med god atmosfære.
10 seniorboliger med tilhørende fælleshus er opført i 2004 bag ved købmanden.
På stadion er der fodbold- og håndboldbaner, en 800 m2 stor hockeybane og en skaterbane, samt 11 petanque baner, med et flot selvbygget petanquehus og tilhørende grillplads. I byen er der over 40 petanque spillere. Legepladsen er stadig ny og flot!
Borgerne har også ved frivillig arbejdskraft bygget et medborgerhus "Fåborghus".
Kom herud og se, mærk og føl den dejlige atmosfære der er i byen.
Her komme alle hinanden ved.
Her er ung, gammel og dem midt imellem.
Her er plads og hjerterum!
Her er Fåborg!
|
 Bosætning i Fåborg. Det sker der er et hus til salg, følg med hos vore lokale ejendomsmæglere:
SDA Nordenskov, Kærgårdsvej 12, Nordenskov. tlf. 87 99 57 20 -
www.sda-bolig.dk
EDC - Helle Ejensomskontor, Storegade 12, 6753 Agerbæk, 75 19 63 33 -
www.edc.dk
En ting er sikker du bliver godt modtaget, hvis du vælger at bo i Fåborg.
Vi har næsten samme afstand til Esbjerg, Grindsted, Varde og Bramming, ca. 30 km.
Gode byggegrunde har vi også.
Se øverst her på siden "byggegrunde til salg".
|
|
|
|